1416 Erik af Pommern |
Kroningen
i Kalmar 1397
|
|
|
|
Erik af Pommerns flag med våbnerne for Danmark (3 løver), Sverige (3 kroner) og Norge (løve med Olavøkse (baggrunden i det norske våben er ellers rød)). Nederst til højre ses den pommerske grif.
Erik af Pommern, søn af hertug Vartislav VII af Pommern og Maria af Mecklenburg, der var datter af dronning Margrethe I,s ældre søster, Ingeborg, og dermed datterdatter af Valdemar Atterdag. Født ca. 1382. Død 1459. Erik af Pommern er begravet foran alteret i kirken i Rügenwalde.
ÆGTESKAB
Gift med dronning Philippa, datter af Henry IV af England og dronning Mary
de Bohun. Født 4 juli 1394. Gift i Lund Ærkebispegård 26 oktober 1406. Medens
Erik opholdt sig i udlandet, på bl.a. pilgrimsfærd til Jerusalem 1423-25,
styrede dronning Philippa rigerne. Dronningen tilbragte sine sidste dage i
Vadstena Kloster, hvor hun allerede havde ladet sig indskrive i 1415. Død 1430.
Ingen børn.
Kong Erik var som 5
årig kommet til Danmark, og han var af navn konge af Danmark fra 1396/97 -
1437/39, af Norge 1389 - 1442 og af Sverige 1396 - 1439.
Formelt blev han kronet som unionskonge i Kalmar i året
1397. Af gavn blev han
dog reelt først nordisk konge efter Margrethe I´s død i 1412.
Han arbejdede usmidigt og forgæves på helt at underlægge sig Sønderjylland.
Kongen forsøgte i 1422 at begrænse hanseaternes handelsret, men måtte 1432
atter bekræfte Hansaens rettigheder i Danmark. I 1429 begyndte Erik af Pommern
at opkræve Øresundstold. Øresundstolden ophævedes først i 1857 mod en
erstatning fra en række søfartsnationer. Eriks styre fra København og en række
militære nederlag skabte voldsom uro i hele Norden. I 1436 tvang svenske stormænd
kongen til at acceptere en ændret unionserklæring i deres favør, hvorefter
Erik drog til Gotland. Fra 1437/38 blandede han sig ikke længere i
statsstyrelsen, og unionen begyndte at gå i opløsning. I 1438 forlod han
Danmark for altid. Rigsrådet indkaldte derefter Christoffer af Bayern og
opsagde Erik af Pommern "huldskab og troskab".
Erik levede fra 1442 - 49 som sørøver på Østersøen, for derefter sammen med
frillen Cecilia at trække sig tilbage til Pommern, hvor han tilbragte sine
sidste år.